WeBible

1 - Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.

2 - Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.

3 - Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.

4 - Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.

5 - Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.

6 - I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.

7 - Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.

8 - Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.

9 - Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.

10 - De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.

11 - En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.

12 - En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.

13 - Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.

14 - En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.

15 - Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.

16 - Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.

17 - Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.

18 - Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.

19 - Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.

20 - Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.

21 - Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.

22 - Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.

23 - Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.

24 - Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.

25 - Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.

26 - Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.

27 - Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.